31. juli 2009

Hvor effektiv er Brøndbys videoovervågning?


Det er vist overflødigt at kommentere yderligere på den idiotiske affyring af nødraketter, der nær havde kostet en mand livet på Brøndby Stadion i går.


Ifølge klubben er der ikke stor sandsynlighed for, at gerningsmanden vil blive identificeret gennem videoovervågning. Det er jeg næppe den eneste, der undrer sig over.


I dag findes der ganske avanceret videovervågningsteknologi, og klubben har opsat 59 kameraer på stadion, hvor af de fleste peger mod Faxe Tribunen.


Jeg bryder mig ikke om at blive videoovervåget, når jeg er til fodbold. Men hændelsen i går viser desværre, at der er brug for at opjustere sikkerheden på stadion, og øget videoovervågning virker som en af de mest skånsomme måder at forbedre sikkerheden på.


Men hvad er årsagen til, at ballademagere kan undgå at blive identificeret af klubbens videoovervågning?


Da Brøndbyfans i august 2008 kom i slagsmål med vagtkorpset på Århus Stadion, blev en del af gerningsmændene angiveligt identificeret ved hjælp af billeder fra overvågningskameraer.


Men er der nogen derude, der har kendskab til episoder på Brøndby Stadion, hvor gerningmænd er blevet identificeret ved hjælp af videoovervågning?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar