Sådan får Brøndbys fans indflydelse

I sidste uge var 17 udvalgte kritiske Brøndbyfans indkaldt til møde med Per Bjerregaard i klubhuset ved Brøndby Stadion.

“Hvordan kan fanskaren få mere indflydelse på beslutningerne,” spurgte en mødedeltager angiveligt Per Bjerregaard.

Svaret fra formanden lød, at man skal møde op på generalforsamlingen.

Nærværende blogger er selv aktionær og sæsonkortholder i Brøndby IF, men ingen af delene giver ret til indflydelse.

Ingen indflydelse på generalforsamlingen

Som fans har vi ret beset kun to måder at få indflydelse på.

Vokalt på stadion eller som aktionær, hvor vi ganske rigtigt kan møde frem på generalforsamlingen, men som almindelig aktionærer har vi kun b-aktier, der ikke giver nogen reel indflydelse.

Brøndbyernes IF’s Fodboldfond der styres af amatørklubben sidder nemlig på de bestemmende a-aktier. På generalforsamling kan man få lov at sige sin mening, men i praksis er det ikke muligt at ændre noget.

Hvis man som aktionær skal have reel indflydelse på generalforsamlingen, så kræver det, at klubben ophæver opdelingen i a- og b-aktier.

Men hvis man slår de to aktieklasser sammen, vil det betyde, at klubben i princippet kan blive opkøbt af hvem som helst. Og man må spørge sig selv om fansene vil få mere indflydelse af den grund?

Fodbold-demokrati

Mange engelske fans vil svare et rungende nej, hvis de bliver stillet det spørgsmål.

Under slogans som "Love United - Hate Glazer" og "Thanks, but no yanks" kæmper Manchster Uniteds og Liverpools fans i øjeblikket en kamp mod de to klubbers amerikanske ejere.

Men der findes et alternativ til både enevældet og aktionærvældet. Alternativet hedder demokrati - og det er ikke et ukendt fænomen i international fodbold.

Det er ingen selvfølge, at en topklub også skal være et børsnoteret aktieselskab. FC Barcelona og Real Madrid ejes af klubbens medlemmer, der også er med til at vælge klubbens præsident. Og modsat i Brøndby er klubbernes medlemmer ikke blot de udøvende sportsfolk. I Spanien er det normalt, at forældre indmelder deres børn ved fødslen, og mange er medlemmer til den dag de dør.

Den amerikanske Major League Soccer-klub Seattle Sounders FC har også hentet inspiration i den spanske model. Klubben er ganske vist ejet af en række rige investorer, som blandt andet tæller den amerikanske film-producer Jim Roth, Microsoft-stifteren Paul Allen og komikeren Drew Carey.

Men alligevel er direktøren valgt af klubbens registrerede fans. Efter planen skal det næste direktør-valg finde sted i 2012 , men klubbens fans har også mulighed for at vælte direktøren efter hver sæson. Det kræver, at 20 procent af de registrerede fans skriver under på, at de vil have en afstemning om direktøren skal fyres.

Sæsonkort skal give stemmeret

I princippet er der intet i vejen for, at man kan gennemføre en lignende struktur i Brøndby. Og når det tilmed kan gøres i den ultra-kommercielle Major League Soccer, så bør det også være muligt i Brøndby.

Man kan eksempelvis forestille sig, at en del af klubbens ledelse udpeges direkte på amatørklubbens generalforsamling, hvor sæsonkortholdere gennem mere end 12 måneder får mulighed for at stemme på lige fod med de aktive medlemmer i amatørklubben.

Da Frank Buch-Andersen tiltrådte som direktør, sammenlignede han faktisk selv Brøndby IF med FC Barcelona.

I et interview med B.T. gav han udtryk for sine beundring for den catalanske storklub, og han lagde især vægt på lighederne i de to klubbers opbygning.

"Vi har fået kritik for vores struktur og den måde, vi har bygget det hele op på, som er blevet kaldt gammeldags og romantisk. Men verdens største fodboldklub er jo en forening. Så kan vi jo have forskellig indgangsvinkel, men man kan ikke sige, at foreningstanken og solidariteten er en romantisk tanke," sagde han til B.T.

Kunsten at afgive magt

Men demokrati-tanken virker alligevel utopisk i Brøndby. Forklaringen på det skal sandsynligvis findes i magtens natur. Når man først har opnået magt, så er den meget svær at give fra sig igen. Og når en gruppe - i dette tilfælde fanskaren - skal have mere indflydelse betyder det også, at en anden gruppe skal være klar til at afgive sin magt.

Vil ledelsen i Brøndby være parate til så dratiske forandringer, der samtidig betyder, at tilhængerne kan stemme dem ud af bestyrelesslokalerne? Og vil amatørafdelingen være villig til pludselig at lukke tusindvis af fans i varmen?

Næppe!

Men det er et helt grundlæggende problem for Brøndby IF, at den tusindtallige fanskare reelt er uden indflydelse. Når det hele sejler i klubben og fanskaren samtidig holdes uden for indflydelse, så risikerer klubben, at der spreder sig en følelse af apati blandt tilhængerne.

Mere indflydelse bidrager derimod til, at fanskaren får en større følelse af ejerskab, og forhåbenligt vil det kunne tage dampen af nogle af de frustrationerne, der gennem de seneste år har ført til vrede på tribunerne og rødglødende debatfora.

Ikke mindst vil et mere direkte demokrati udstyre klubbens ledelse med en højere grad af legitimitet, når den bliver konfronteret med beskyldninger om nepotisme og magtfuldkommenhed.


EDIT: Hvis klubben vælger at slå de to aktieklasser sammen, kan man hente inspiration fra NFL. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at NFL-holdet Green Bay Packers, der er et aktieselskab, har en regel, der betyder, at hver enkelt aktionær højest kan eje 200.000 aktier. Formålet med reglen er at beskytte klubben mod at blive opkøbt af rige investorer. Det menes, at reglen er hovedårsagen til, at Green Bay Packers - modsat mange andre NFL-klubber fra mindre byer - aldrig er blevet flyttet til en større naboby.