Pete Doherty: Min klub betyder mere end kvinder

Forleden snuplede jeg over en fin lille kronik på The Guardians hjemmeside, hvor vores allesammens yndlingsjunkie Pete Doherty fortæller om sit forhold til Queens Park Rangers. 

Det har sådan set været kendt længe, at han er QPR-fan. Men jeg blev overrasket over, at hans tilknytning til QPR er så dyb. 

Jeg troede mest, at det var noget, som han brugte som undskyldning for at pisse i trofæerne, når han spillede velgørenhedskampe på Millwalls hjemmebane. 

Udgav sit eget fanblad

Men i den fem år gamle kronik fortæller Pete, at QPR spillede en helt central rolle i hans barndom. 

Hans forhold til QPR var så glødende, at han i en periode udgav sit eget fanmagasin. Og i kronikken beskriver han kærlighedsforholdet til sin klub på en måde, som mange af os Brøndbyfans nok også kan nikke genkendende til:

“Imagine a relationship that went wrong but you held on in there for years: that's what it is like supporting a football team. Your loyalty to a team can never die. Ties are stronger than they could ever be with a woman. [...] Even if many of the things that you loved about going to matches have gone - terraces, team shirts without sponsors and being able to smoke at grounds - you still stick with your team."

Hele Pete Dohertys kronik, der blev bragt i The Guardian i oktober 2005, kan læses her: http://www.guardian.co.uk/music/2005/oct/25/popandrock

Sådan får Brøndbys fans indflydelse

I sidste uge var 17 udvalgte kritiske Brøndbyfans indkaldt til møde med Per Bjerregaard i klubhuset ved Brøndby Stadion.

“Hvordan kan fanskaren få mere indflydelse på beslutningerne,” spurgte en mødedeltager angiveligt Per Bjerregaard.

Svaret fra formanden lød, at man skal møde op på generalforsamlingen.

Nærværende blogger er selv aktionær og sæsonkortholder i Brøndby IF, men ingen af delene giver ret til indflydelse.

Ingen indflydelse på generalforsamlingen

Som fans har vi ret beset kun to måder at få indflydelse på.

Vokalt på stadion eller som aktionær, hvor vi ganske rigtigt kan møde frem på generalforsamlingen, men som almindelig aktionærer har vi kun b-aktier, der ikke giver nogen reel indflydelse.

Brøndbyernes IF’s Fodboldfond der styres af amatørklubben sidder nemlig på de bestemmende a-aktier. På generalforsamling kan man få lov at sige sin mening, men i praksis er det ikke muligt at ændre noget.

Hvis man som aktionær skal have reel indflydelse på generalforsamlingen, så kræver det, at klubben ophæver opdelingen i a- og b-aktier.

Men hvis man slår de to aktieklasser sammen, vil det betyde, at klubben i princippet kan blive opkøbt af hvem som helst. Og man må spørge sig selv om fansene vil få mere indflydelse af den grund?

Fodbold-demokrati

Mange engelske fans vil svare et rungende nej, hvis de bliver stillet det spørgsmål.

Under slogans som "Love United - Hate Glazer" og "Thanks, but no yanks" kæmper Manchster Uniteds og Liverpools fans i øjeblikket en kamp mod de to klubbers amerikanske ejere.

Men der findes et alternativ til både enevældet og aktionærvældet. Alternativet hedder demokrati - og det er ikke et ukendt fænomen i international fodbold.

Det er ingen selvfølge, at en topklub også skal være et børsnoteret aktieselskab. FC Barcelona og Real Madrid ejes af klubbens medlemmer, der også er med til at vælge klubbens præsident. Og modsat i Brøndby er klubbernes medlemmer ikke blot de udøvende sportsfolk. I Spanien er det normalt, at forældre indmelder deres børn ved fødslen, og mange er medlemmer til den dag de dør.

Den amerikanske Major League Soccer-klub Seattle Sounders FC har også hentet inspiration i den spanske model. Klubben er ganske vist ejet af en række rige investorer, som blandt andet tæller den amerikanske film-producer Jim Roth, Microsoft-stifteren Paul Allen og komikeren Drew Carey.

Men alligevel er direktøren valgt af klubbens registrerede fans. Efter planen skal det næste direktør-valg finde sted i 2012 , men klubbens fans har også mulighed for at vælte direktøren efter hver sæson. Det kræver, at 20 procent af de registrerede fans skriver under på, at de vil have en afstemning om direktøren skal fyres.

Sæsonkort skal give stemmeret

I princippet er der intet i vejen for, at man kan gennemføre en lignende struktur i Brøndby. Og når det tilmed kan gøres i den ultra-kommercielle Major League Soccer, så bør det også være muligt i Brøndby.

Man kan eksempelvis forestille sig, at en del af klubbens ledelse udpeges direkte på amatørklubbens generalforsamling, hvor sæsonkortholdere gennem mere end 12 måneder får mulighed for at stemme på lige fod med de aktive medlemmer i amatørklubben.

Da Frank Buch-Andersen tiltrådte som direktør, sammenlignede han faktisk selv Brøndby IF med FC Barcelona.

I et interview med B.T. gav han udtryk for sine beundring for den catalanske storklub, og han lagde især vægt på lighederne i de to klubbers opbygning.

"Vi har fået kritik for vores struktur og den måde, vi har bygget det hele op på, som er blevet kaldt gammeldags og romantisk. Men verdens største fodboldklub er jo en forening. Så kan vi jo have forskellig indgangsvinkel, men man kan ikke sige, at foreningstanken og solidariteten er en romantisk tanke," sagde han til B.T.

Kunsten at afgive magt

Men demokrati-tanken virker alligevel utopisk i Brøndby. Forklaringen på det skal sandsynligvis findes i magtens natur. Når man først har opnået magt, så er den meget svær at give fra sig igen. Og når en gruppe - i dette tilfælde fanskaren - skal have mere indflydelse betyder det også, at en anden gruppe skal være klar til at afgive sin magt.

Vil ledelsen i Brøndby være parate til så dratiske forandringer, der samtidig betyder, at tilhængerne kan stemme dem ud af bestyrelesslokalerne? Og vil amatørafdelingen være villig til pludselig at lukke tusindvis af fans i varmen?

Næppe!

Men det er et helt grundlæggende problem for Brøndby IF, at den tusindtallige fanskare reelt er uden indflydelse. Når det hele sejler i klubben og fanskaren samtidig holdes uden for indflydelse, så risikerer klubben, at der spreder sig en følelse af apati blandt tilhængerne.

Mere indflydelse bidrager derimod til, at fanskaren får en større følelse af ejerskab, og forhåbenligt vil det kunne tage dampen af nogle af de frustrationerne, der gennem de seneste år har ført til vrede på tribunerne og rødglødende debatfora.

Ikke mindst vil et mere direkte demokrati udstyre klubbens ledelse med en højere grad af legitimitet, når den bliver konfronteret med beskyldninger om nepotisme og magtfuldkommenhed.


EDIT: Hvis klubben vælger at slå de to aktieklasser sammen, kan man hente inspiration fra NFL. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at NFL-holdet Green Bay Packers, der er et aktieselskab, har en regel, der betyder, at hver enkelt aktionær højest kan eje 200.000 aktier. Formålet med reglen er at beskytte klubben mod at blive opkøbt af rige investorer. Det menes, at reglen er hovedårsagen til, at Green Bay Packers - modsat mange andre NFL-klubber fra mindre byer - aldrig er blevet flyttet til en større naboby. 

Derfor kommer revolutionen til Brøndby

Brøndby IF's nuværende ledelse er ekstrem afhængig af sportslige resultater, hvis den skal holde kritikerne fra livet.   

Utilfredsheden med spillet og klubbens ledelse er tæt på at være historisk stor. 

Det er naturligvis en påstand, der er svær at dokumentere. Men prøv for eksperimentets skyld at kigge på din egen omgangskreds: Hvor mange Brøndbyfans kender du, der er tilfredse med vores ledelse og de sportslige resultater?

Min påstand er, at utilfredsheden bare mangler en gnist, før den bryder ud i lys lue. 

Jeg ser tre årsager til, at tiden arbejder for en række større ændringer i klubbens ledelse: 

1) Klubben står i øjeblikket i en ustabil sportslig situation. Vi har lavet stribevis af dyre fejlkøb, vi spiller elendig fodbold, og vi har leveret en lang række forfærdelig resultater - senest pokal-exitet mod Vejle. 

Løber vi ind i tre nederlag i træk, eller slutter vi uden for top 3, vil cheftræner Kent Nielsen komme under et voldsomt pres. Og utilfredsheden med Kent Nielsen falder naturligvis tilbage på den ledelse, der ansatte ham. 

Det er vel næsten overflødigt at nævne, at den selvsamme ledelse var involveret i ansættelsen af Rene Meulensteen, og har ansvaret for at bænkevarmerne Jan Kristiansen, Alexander Farnerud og Stefan Gislason blev ansat til rekordlønninger, der sandsynligvis vil gøre flere bankdirektører grønne af misundelse

2) Vi er på vej med et katastroferegnskab. Klubben forventer et underskud på op mod 30 millioner kroner. Det betyder, at vi ikke længere bare kan købe os til gode resulater. 

Underskuddet kan ikke blot tilskrives finanskrisen, men skyldes i høj grad at lønudgifterne er eksploderet som følge af en række fejlslagne spillerindkøb, og derfor vil en fortsat negativ økonomisk udvikling naturligvis også øge presset på ledelsen.

3) I sommers var der historier fremme om, at en række sponsorer var utilfredse med ledelsen og truede med ikke at forlænge sponsoraterne. "Sponsorer gør oprør i Brøndby", skrev dagbladet B.T.

Hvis klubben ikke begynder at levere sportslige resultater, vil utilfredsheden næppe blive mindre. Efterhånden som flere og flere sponsorer begynder at falde fra, vil presset for ledelsesmæssige ændringer stige.

Hvor effektiv er Brøndbys videoovervågning?

Det er vist overflødigt at kommentere yderligere på den idiotiske affyring af nødraketter, der nær havde kostet en mand livet på Brøndby Stadion i går.

Ifølge klubben er der ikke stor sandsynlighed for, at gerningsmanden vil blive identificeret gennem videoovervågning. Det er jeg næppe den eneste, der undrer sig over.

I dag findes der ganske avanceret videovervågningsteknologi, og klubben har opsat 59 kameraer på stadion, hvor af de fleste peger mod Faxe Tribunen.

Jeg bryder mig ikke om at blive videoovervåget, når jeg er til fodbold. Men hændelsen i går viser desværre, at der er brug for at opjustere sikkerheden på stadion, og øget videoovervågning virker som en af de mest skånsomme måder at forbedre sikkerheden på.

Men hvad er årsagen til, at ballademagere kan undgå at blive identificeret af klubbens videoovervågning?

Da Brøndbyfans i august 2008 kom i slagsmål med vagtkorpset på Århus Stadion, blev en del af gerningsmændene angiveligt identificeret ved hjælp af billeder fra overvågningskameraer.

Men er der nogen derude, der har kendskab til episoder på Brøndby Stadion, hvor gerningmænd er blevet identificeret ved hjælp af videoovervågning?

Morten Lund: Crazy nyheder på vej i Brøndby

Der er store nyheder på vej i Brøndby.

I hvert fald hvis vi skal tro den tidligere Skype-investor og ejer af Nyhedsavisen, Morten Lund.

Tidligere i dag skrev han på sin Twitter-profil, at en utrolig nyhed om Brøndby vil ramme nyhedstrømmen i løbet af torsdagen.

Morten Lund kalder nyheden for "straight crazy", men skriver også, at han ikke tør komme nærmere ind på indholdet af nyheden

Det er sandsynligvis også årsagen til, at hans tweet blev slettet få timer senere. Men det er muligt at se et screenshot her

Han har angiveligt sine informationer fra en insider-kilde i klubben.

Og der er ingen tvivl om, at han har eller har haft mindst én særdeles god kilde i klubben.

På Brøndby Stadion før avis-lukning

Den fyrede Brøndby-direktør Hermann Haraldsson sad nemlig også i bestyrelsen hos Nyhedsavisen, mens avisen var ejet af Morten Lund.

Og den 31. august blot få timer før Nyhedsavisen medarbejdere fik besked om avisens lukning var han til fodbold på Brøndby Stadion, hvor han overværede lokalbraget mellem Brøndby og FCK fra Michael Laudrup Lounge.

Det bliver beskrevet i bogen om Nyhedsavisens fald fra tinderne - Alt går efter planen.

Den aften var Morten Lund i selskab med it- og reklamemanden Jimmy Mayman, der også sad i Nyhedsavisens bestyrelse. På Brøndby Stadion mødtes de også med Hermann Haraldsson.

Men også ved senere lejligheder har Morten Lund besøgt Brøndby Stadion.

På sin Twitter-profil fortalte han den 2. marts 2009, at han var på Brøndby Stadion for at se ”the legendary danish soccer match - BIF – FCK” (hvem han holder med vides dog ikke).

Nyt afsnit i Brøndby-farcen?

Lunds ordvalg (straight crazy) kan desværre tyde på, at endnu et kapitel i føljetonen om Galehuset på Vestegnen er under opsejling.

Et kvalificeret gæt er, at informationerne stammer fra Hermann Haraldsson, der vil kaste mere lys over årsagen til sit overraskende exit.

Det vil også virke underligt, hvis Brøndbys egen kommunikationsafdeling vælger at præsentere en stor nyhed om torsdagen, hvor der bør være fuld koncentration om Europa League-kampen mod Legia Warszawa samme aften.

Men det er værd at huske på, at Lund er kendt for at have et særdeles stort og godt netværk blandt iværksættere og investorer.

Derfor kan nyheden også stamme fra andre dele af investor-miljøet. Det kan give næring til spekulationerne om, at der er et opkøb eller et revolutionernede nyt forretningskoncept på vej i Brøndby.

Som bekendt kom Kasi-Jesper (direktør for storsponsoren Kasi-Group) for få dage siden med en kryptisk udmelding om et nyt forrentingskoncept, der vil give klubben ”et økonomisk fundament, hvis lige ikke er set tidligere i dansk fodbold".